Indsigts-workshop | SDE

I forbindelse med særudstillingen #MIG på Vejle Kulturmuseum (forår 2015) lavede Mia Wissing Jessen og jeg en workshop for 50 elever fra Syddansk Erhvervsskole. Formålet var delvist at introducere eleverne for designprocessen og kreative metoder til vidensindsamling og delvist at indsamle viden omkring hvad de unge mennesker kunne ønske sig af en udstilling. Gennem en række øvelser skabte eleverne i grupper nogle ret vilde idéer, hvoraf vi blandt andet afledte at lyd var et vigtigt parameter for de unge i en udstilling.