Mærkbar tekst med målbar effekt.
De færreste af os er så heldige at have et produkt, der sælger sig selv.
(Vi kan jo ikke alle sammen være Apple eller Taylor Swift).
Derfor skal vi hjælpe vores produkter og services med at flyve ud i verden – og direkte ind i vores kunders hjerter.
Det kan ske med tekster i alle afskygninger: hjemmesidetekster, blogindlæg, kernefortællinger, e-mails og opslag på sociale medier.
For bare at nævne nogle få.
Og den gode nyhed er, at jeg kan skrive de tekster for dig.
Det kan du få min hjælp til:
Mit virtuelle penalhus rummer redskaber til de fleste typer tekster. Så tøv ikke med at kontakte mig, selv om du ikke lige finder den type tekst i oversigten, du leder efter.
Jeg skriver ord, der flytter din forretning
Det er en kunst at skrive tekster, der sælger online. Et håndværk, der skal læres, øves og forfines.
Det har jeg gjort i mange år, og det kan komme dig og din forretning til gode.
For uanset hvor din ekspertise ligger, fortjener den at blive pakket ind i de helt rigtige ord. Ord, der skaber klik, sign-ups og salg. Og ikke mindst ord, der kan mærkes.
Selvfølgelig altid bundet med en sirlig sproglig sløjfe, så din forretning præsenterer sig fra sin allerbedste side.
Så hvis du:
– har svært ved at finde ordene, der bedst beskriver det, du tilbyder
– kæmper med at finde tiden (eller lysten!) til selv at skrive dine tekster
– eller bare godt kunne bruge kyndig hjælp fra en erfaren tekstforfatter …
Ja, så kan jeg hjælpe dig.
Det synes andre om at arbejde med mig:
… hvad koster det så?
Jeg arbejder som regel med faste priser, både når det handler om enkeltstående projekter og løbende samarbejder. Så ved vi begge, hvad vi kan forvente.
En sjælden gang løser jeg opgaver på timebasis, og så koster det 1.100 ekskl. moms.
Du kan også købe et fast antal timer pr. måned. Her afhænger timeprisen af opgavens type og omfang.
Har du en konkret opgave i tankerne, giver jeg altid gerne et tilbud.
Og nu du er her, vil du måske vide lidt mere om mig?
Det ville være sejt at sige, at jeg kunne skrive, før jeg kunne gå. Men det kunne jeg altså ikke.
Til gengæld kan jeg hjælpe dig med at sætte ord på din forretning.
Og jeg går ikke kun op i, at ordene klinger smukt. De skal også fungere. Flytte noget.
Derfor er alt mit arbejde kommercielt funderet, og jeg skriver ikke for sjov – selv om jeg heldigvis synes, det er ret sjovt.
Gennem årene har jeg nedfældet tusindvis af ord i B2B-regi, på bureau, indenfor retail, omnichannel og i startup-miljøet.
Og nu står jeg så her med min egen tekstforfattervirksomhed, “bemærk”.
Hvorfor netop det navn?
Fordi tekster skal (be)mærkes. Være bemærkelsesværdige. Og fordi det er et godt ord at pege med: “Bemærk!”
De lidt mere fun facts:
Jeg har boet i Berlin ad to omgange og taler flydende tysk. Nu bor jeg i Aalborg med min mand og to døtre.
Mit yndlingsslik er alt det, du får hjemme hos dine bedsteforældre, og du ser mig i øvrigt sjældent uden strikkepinde i hænderne.
Kontakt mig
Du har en opgave, der skal løses. Måske har du bare et spørgsmål eller brug for en afklarende snak. Jeg har i hvert fald en kontaktformular lige her – og jeg vender tilbage til dig så hurtigt som muligt, hvis du bruger den.